Kontrol af firmware:

Når du er på hovedskærmen (V3) på displayet, tryk til venstre og gå til setup. 

I øverste højre hjørne vil din ASW-version være angivet. Notér venligst dette nummer.


Åben USW-3:

Åbn USW-3-softwaren. Softwaren kan findes her: Software - Get the latest version for full functionality 

Klik på linket og følg trinene: DEIF Software – Hent de nyeste versioner for fuld funktionalitet.

 

Forbind til controlleren:

Start med at tænde AGC 4 MKII ved hjælp af en 24V DC strømforsyning, hvis den ikke allerede er tændt (se installationsvejledningen).


Brug et Service USB-kabel til at forbinde din PC til AGC 4 MKII. Det er også muligt via Ethernet på enheder med N-option.

Vælg Service USB under kommunikationstype.
Vælg din COM-port.
Tryk på Connect.

 

Adgangskode:

 Indtast dine loginoplysninger og log på controlleren. Du kan tage backup fra alle niveauer.

Standard master password er 2002

Billede af optioner:

Tag et skærmbillede og gem dette.

Menuen findes i venstre side, eksempel forneden. Så ved vi hvilke optioner der skal genoprettes.

 

Oprettelse af backup:


For at oprette en backup-fil skal du vælge Batch read and write i topmenuen og derefter vælge Backup Device.

Vælg et filnavn og en placering.

Vent på, at backup-processen afsluttes – det kan tage op til 15 minutter. Når den er færdig, vil du få en pop-up besked.


Bekræft, at backup-filen er oprettet.

 

Fjern det gamle kort:


Sluk controlleren.

Fjern stik og de 6 Torx 10-skruer, der holder låget.

Fjern forsigtigt LED interface-kortet i slot 5 (midterste slot).


Fjern derefter det gamle målekort fra slot 7.

 

Montering af det nye kort:
Indsæt det nye målekort i samme slot. Sørg for at føre det ind via styrepindene, og kontroller at det sidder korrekt og helt i bund.

Indsæt derefter LED interfa-kortet på samme måde, og kontroller at det sidder korrekt.

Sæt låget på controlleren igen, og sørg for korrekt justering. Fastgør de 6 Torx 10-skruer.

Tilslut stik, fastgør displayforbindelsen og indsæt USB.

Tænd controlleren og kontroller, at indikatorerne og skærmen lyser.

 

Gendan optioner:


Log på USW-3 og vælg Upgrade Options.

I optionsguiden skal du indtaste dine loginoplysninger og følge trinene. Oplysningerne findes på skærmbilledet der blev taget før.

Gem filen som PDF, eller kopier koden og send den til din lokale DEIF-supportafdeling.

DEIF vil behandle din forespørgsel og sende en ny kode.

Vælg fanen Write new options og indsæt din nye nøgle. Hvis nøglen er korrekt, vil der stå “Valid key”. Tryk OK og gå videre.

 

Gendan fil til enhed:


For at gendanne filen skal du vælge Batch read and write i topmenuen og derefter vælge Restore Device.

Vælg den fil, du oprettede tidligere.

Vent på, at gendannelsen afsluttes – det kan tage op til 15 minutter. Når den er færdig, vises en pop-up besked.

 

Kontrol af firmwareversion:


 Når du er på hovedskærmen (V3), tryk til venstre og gå til setup.

I øverste højre hjørne vises din ASW-version. Kontroller, at den er den samme som før.

Hvis du har brug for en ældre ASW-version, kontakt DEIF Support eller se hjemmeside.

 

Du har nu udskiftet målekortet. Test enheden og sikre dig at den virker som før.
Hvis du har spørgsmål, kontakt venligst DEIF Support.